Folket bag musikken: Pelle Peter Jensen – Vært på BAS (P6 Beat)

Vi vil begynde en serie kaldet “Folket bag musikken”, hvor vi vil komme nærmere på alle de mennesker, som er “bag” rampelyset. Det kan være alt fra radioværter til producerer. Første mand i denne serie er den dygtige radiovært på BAS fra P6 Beat – Pelle Peter Jensen. Vi fangende ham til et interview omkring musik-barndomsminder, og hvad der musikalsk fanger ham for tiden

 

Kort præsentation af dig selv (basis info)
Jeg hedder Pelle, jeg kommer fra Bornholm, og de sidste 3-4 år har jeg levet af at arbejde med musik på forskellige måde. Lige nu bruger jeg rigtig meget tid på DJ jobs, på at lave radio på P3 og på diverse freelance musikting – alt fra bandmanagement til musikjournalistik.

 

Hvornår begyndte du virkelig at interessere dig for musik?
Det har jeg gjort så længe jeg kan huske. Da jeg var 1-2 år gammel var jeg meget begejstret for Paul Simon og for at spille bongotrommer. Senere blev jeg meget vild med East 17 og op igennem folkeskolen har jeg altid nørdet musikken meget – ikke i form af at spille instrumenter, men mere ift. at læse ALT jeg kunne finde af musikblade og sidde derhjemme og lege med en ghettoblaster. Op til gymnasietiden kom så det med at tage ud og spille og arrangere koncerter og fester. Og det har jeg i stødt stigende skala lavet siden.

 

Hvordan endte du som radiovært?
Jeg er ved at færdiggøre en bachelor-uddannelse i Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium. I forlængelse af dét skulle jeg finde en praktikplads. Eftersom at jeg synes at diskussionen om P3s musikpolitiske ansvar er ret interessant, søgte jeg derind, for at komme i dybden med hvad “et godt radiohit” er og hvordan mekanismer inde på P3 er ift. musikken.
Da jeg efter et halvt år på Smag På P3 var færdig, blev jeg spurgt om jeg ville komme med et oplæg til et nyt radioprogram på P6 med et såkaldt urbant fokus. Og ud af det skabte jeg BAS. I december blev jeg så spurgt om jeg ville være med til at udvikle og lave et lørdagsprogram på P3, og det laver jeg nu!

 

Hvad er dit bedste musikalske minde/oplevelse?
Jeg har fra en ret tidlig alder været meget vild med koncerter, og tog på eget initiativ fra Bornholm til Kbh for at se alt fra Michael Jackson til James Brown til Destiny’s Child osv. Men det største og stærkeste, var da jeg som 15-årig tog på min allerførste Roskilde Festival. Dét ændrede min musikforståelse, og var med til at bryde nogle genremure ned, og egentlig bare lytte til musikken og forsøge at forstå den energi der lå bag. Især Chemical Brothers på Arena i 2002 står klart som en helt ubeskrivelig intens rave-oplevelse. De spillede et komplet hjernedødt set med noget af det bedste og mest ikoniske elektroniske musik der var udkommet de foregående 10 år. Med absurd meget bas og energi. En musikalsk eksplosion. Bagefter gik vi forbi Rammsteins koncert og den virkede i sammenligning helt Snurre Snups Søndagsklub agtig.

 

Hvis du selv kunne vælge hvad for et instrument du kunne spille, hvad skulle det så være for et?
Da jeg var lille var jeg besat af trommer, og spillede trommer på alt. Det var min store drøm at blive trommeslager, men jeg boede i en lille bitte by hvor det eneste man kunne gå til var klassisk harmonika. Så dét begyndet jeg som 7-årig på, men jeg havde en psykotisk lærer, der knækkede min spillelyst efter et år. Og dét ægrer mig fandeme.
Skulle jeg vælge i dag, ville det nok være et klaver. Dét tror jeg giver en ret unik melodi- og generel musikforståelse.

Hvis du selv skulle kendetegne din personlighed med en genre eller et track, hvad skulle det så være for en?
Fuck. Det ved jeg ikke helt. Det er jo svært at karakterisere sig selv. Og det er jo forholdsvis ensidigt at kaste rundt med genrer eller sange i den forbindelse. På den måde er enhver person måske nærmere et mixtape. På mit mixtape skulle der nok både være Malk de Koijn, Coldplay, Fatboy Slim, Blur og en sjat Notorious B.I.G. på.

 

Hvad var din første koncert?
Det var TV2 på Hammershus. Den første koncert jeg selv ville til var East 17 i Brøndbyhallen i 1997. Jeg kan ikke huske så meget andet end at pigerne skreg og at der var ekstremt meget bas.

 

Hvem ville du så helst til koncert med lige nu hvis du selv kunne vælge?
Hvis valget er heeelt frit så ville jeg nok vælge Michael Jackson igen. For det var en oplevelse der ændrede mig. Det var så kæmpe stort. Og det er en koncert og en kunstner jeg stadig i dag vender tilbage til.
Hvis det skal være et nulevende navn, så vil jeg gerne prøve at opleve Specktors som ny fan. Altså som én der aldrig har oplevet dem før eller kender dem. Den oplevelse tror jeg er sjov.

 

Hvad hører du selv lige nu?
Johnsons mixtape – Alfor Brian Til Dem. Det er godt til weekenderne og rowdyness! Og så er han en af de få der kan forene det amerikanske udtryk som Rick Ross og Lex Luger har fremavlet med noget dansk.
Jeg lytter også rigtig meget til alle de danske lyddrenge. Især Cheff har nogle helt vilde ting undervejs i 2012. Sådan helt pop-perfektionistisk, men med kant. Jeg er meget stor fan af dem og det de gør musikalsk i Danmark. Vi er heldige at have dem.

 

Har du nogle upcoming navne du synes er værd at følge?
Jeg arbejder med Specktors kommende ting, og det gør jeg fordi at jeg synes at det er ret fedt. De er unikke og lyder som sig selv, uden at gå i tomgang. Så deres ting skal man følge.
Hele Cheff tingen – Shaq Boosie, Raske Penge, Klumben, Sukkerlyn og Eloq (Kidd er vel ikke upcoming). De drenge er musikalsk fremsynede og ekstremt talentfulde.
EaggerStunn projekter skal man også glæde sig til. Det kommer ud på Fake Diamond i løbet af 2012 og er sublimt.
Barometerpigerne spillede et nyt band som nogle af IceAge drengene vist nok har lavet. Det er noget med at de kun udkommer på kasettebånd og sådan noget fancy hejs. Men musikken var vældig god.
Og det er jo dét det hele handler om.

 

Vi siger mange tak til Pelle Peter Jensen for at medvirke til dette interview og opfordrer folk til at høre med på P6 Beat